Interfazes: Et årti i retrospektiv

For ti år siden åbnede vi dørene for vores første kunder. Dengang hed vi Userminds – nu hedder vi Interfazes. Navneskift og forøgelse af kunder såvel som ansatte er dog ikke det eneste, der er sket i virksomheden såvel som branchen i det forgangne årti. Brugerne er stadig i højsæde, men det forretningsstrategiske samarbejde med kunden er nu i ligeså høj grad en afgørende faktor for et vellykket projekt. En udvikling man med rette kan tilskrive den rivende webudvikling.

Forretningsstrategi og brugerempati

Da Berit Krickhahn og Anja Thrane i 2001 besluttede sig for at tage springet ud i det selvstændige erhvervsliv indenfor usability-branchen, var det netop med brugerne for øje:

Anja Thrane, Interfazes, oktober 2001:

Alt for mange usability-eksperter fokuserer udelukkende på, om brugerne kan finde ud af at trykke på et bestemt link. Der er behov for, at man integrerer kommunikation, branding og brugervenlighed for at brugerne føler, at de får den rigtige oplevelse på sitet. 

Fokusset har ikke ændret sig betydeligt, hvis man spørger ind til Interfazes’ rolle i branchen i dag. Den rivende udvikling af internettet har netop styrket behovet og kravet om at sætte brugerne i førersædet, når det kommer til hjemmesiders informationsarkitektur, usability og kommunikationsstrategi.  Dog er der over årene kommet et nyt vigtigt fokuspunkt i spil:

Berit Krickhahn, Interfazes, november 2011:

For 10 år siden sagde vi, at integration af kommunikation, brugervenlighed og branding var vores hovedfokus i videreudviklingen af branchen. Det er det stadigvæk i dag, men nu er mange af vores projekter også fokuseret på, at skabe langsigtede forretningsstrategier i samarbejde med vores kunder. Et resultat af et markedsstyret øget fokus på netop det forretningsstrategiske aspekt, som ikke var nær så udpræget for 10 år siden.

 

Selvbetjening som forretningsstrategi

Ikke helt tilfældigt kan man over det sidste årti derfor se en udvikling i håndteringen af brugervenlighed, der netop kombinerer brugernes krav med kundernes ønske. Der er således kommet øgede krav fra brugerne om intuitivt, indbydende og effektivt design, da man som bruger i højere grad er indstillet dels på selvbetjening og direkte informationsadgang og dels på høj funktionalitet og brugervenlighed. For virksomhederne går denne brugeradfærd hånd i hånd med en forretningsstrategisk inkorporering af stigende grader af selvbetjening. For usability-branchen betyder det en væsentligt mere interessant interaktion med brugerne og kunderne. Ydermere tilbyder de forbedrede teknologiske muligheder en hel række værktøjer til at afhjælpe kundernes problemstillinger. Værktøjer som ikke var nær så veludviklede for 10 år siden, men som i dag kan hjælpe med at udvikle kunders strategier og øge brugervenligheden.

Case: Der skal også være plads til forældrene i strategien

UG.dk, Undervisningsministeriets uddannelsesportal, er et fint eksempel på udviklingen af brugeradfærden i det forgangne årti, da denne tidsperiode netop er sidens levetid. Modsat det oprindelige site, fungerer ug.dk anno 2011 nu hovedsageligt som et selvbetjeningssite, der er mere målrettet det enkelte brugersegment. Der bruges nu derfor et sprog, der falder målgruppen mere naturligt. Designet har nu en større dybde og interaktiv udformning. Interaktionsmulighederne lægger nu op til en uafhængig selvbetjening af sitet, der muliggør en mere fyldestgørende og individuel oplevelse med sitet. Dette ses nu meget tydeligt på startsiden, hvor der i menuen nu er fokus på brugerens formål med sitet: er det unge, der vil på en videregående uddannelse, ungdomsuddannelse eller helt tredje; er det forældre til udannelsessøgende unge? En øget brugerbevidsthed, der går hånd-i-hånd med voksende individualisme i målgrupperne, men som på samme tid tilgodeser en generation af højt involverede forældre.

Denne udvikling af sitet er netop et eksempel på den forandring brugervenlighedsbranchen har gennemgået:

Claus Dan Pedersen, Senior UX Specialist hos Interfazes, udtaler:

Koblingen af det statistiske overblik fra webanalyse med det grundige indblik og forståelsen fra user experience (UX) gør, at vi har kunnet identificere præcist, hvem brugerne er, hvilke behov og interesser de har, hvad de mener om ug.dk og hvorfor, og ikke mindst hvad, man kan gøre for at optimere kommunikationen og brugeroplevelsen yderligere. Vi har med andre ord fået et redskab til at pinpointe, hvor og hvordan man bedst sætter ind med de forhåndenværende ressourcer og dermed opnår det bedste resultat

Uddannelsesguiden 2011  Uddannelsesguiden 2010  Uddannelsesguiden 2009

 

Fortid, nutid, fremtid!

De traditionelle usabilitytests, der hovedsageligt fokuserer på kvalitative metoder, er altså stadig et stærkt aktuelt værktøj i branchen. Ikke mindst hvis de kombineres med værktøjer som nytilkomne redskaber som førnævnte webanalyse, så de tilsammen kan indkapsle kompleksiteten af den virtuelle virkelighed vi befinder os i. Værktøjer, som også gør det mulig at inkorporere kundernes behov for både afdækning af brugeradfærd og fremadrettede forretningsstrategier. Så selvom udviklingen af web de seneste 10 år har præsenteret mange nye udfordringer for kunder såvel som brugere, så har udviklingen også betydet væsentligt flere komplekse redskaber og løsningsmuligheder.

 

Vi byder derfor udfordringerne velkommen med åbne arme – også i det næste årti.

 

11/11-2011